研究Redis LRU算法的原理与实现(redis的lru原理)

研究Redis LRU算法的原理与实现

Redis是一种开源的,基于内存的,高性能的键值存储系统。它支持多种数据结构,如字符串,哈希表,列表等。LRU(Least Recently Used)算法是Redis中常用的一种淘汰策略,其核心思想是将访问时间最久远的数据淘汰出去,从而保证缓存中的数据是最新的。

Redis中的LRU算法实现方式是通过一个双端链表和一个哈希表来实现的。其中,哈希表记录每个键所对应的节点在链表中的位置;双端链表记录了每个节点的键值对、访问时间等信息。当需要淘汰某个节点时,可以通过链表的头结点或尾结点快速找到需要淘汰的节点。

下面是Redis中LRU算法的实现代码:

typedef struct _dictNode{
struct _dictNode* prev;
struct _dictNode* next;
int time;//最近一次访问的时间
void* value;
char* key;
}dictNode;
//双端链表
typedef struct {
dictNode* head;
dictNode* tl;
}dictList;

//哈希表
typedef struct {
dictList* table;
int size;
}dict;

//LRU缓存
typedef struct {
dict* hashMap;
int capacity;//最大容量
}lruCache;

//初始化LRU缓存
void initCache(lruCache* cache, int capacity){
cache->capacity = capacity;
cache->hashMap = (dict*)malloc(sizeof(dict));
cache->hashMap->table = (dictList*)malloc(sizeof(dictList) * capacity);
cache->hashMap->size = 0;
for (int i = 0; i
cache->hashMap->table[i].head = NULL;
cache->hashMap->table[i].tl = NULL;
}
}

//向LRU缓存中加入数据
void addData(lruCache* cache, char* key, void* value) {
//判断是否已经在缓存中
dictNode* node = findData(cache, key);
if (node) {
//如果已经在缓存中,则更新访问时间
node->time = time(NULL);
return;
}
//如果容量不足,则淘汰链表头部的数据
if (cache->hashMap->size == cache->capacity) {
evictData(cache);
}
//将新节点加入到链表尾部
dictNode* newNode = (dictNode*)malloc(sizeof(dictNode));
newNode->key = key;
newNode->value = value;
newNode->time = time(NULL);
newNode->prev = NULL;
newNode->next = NULL;
dictList* list = &cache->hashMap->table[hash(key)];
if (list->head == NULL) {
list->head = newNode;
}
else {
list->tl->next = newNode;
newNode->prev = list->tl;
}
list->tl = newNode;
cache->hashMap->size++;
}

//从LRU缓存中获取数据
void* getData(lruCache* cache, char* key) {
//查找节点
dictNode* node = findData(cache, key);
if (node) {
//更新访问时间
node->time = time(NULL);
return node->value;
}
return NULL;
}

//从LRU缓存中删除数据
void deleteData(lruCache* cache, char* key) {
dictNode* node = findData(cache, key);
if (node) {
//从链表中删除节点
if (node->prev) {
node->prev->next = node->next;
}
else {
dictList* list = &cache->hashMap->table[hash(key)];
list->head = node->next;
}
if (node->next) {
node->next->prev = node->prev;
}
else {
dictList* list = &cache->hashMap->table[hash(key)];
list->tl = node->prev;
}
//释放节点内存
free(node->key);
free(node);
cache->hashMap->size--;
}
}

//查找LRU缓存中的节点
dictNode* findData(lruCache* cache, char* key) {
dictList* list = &cache->hashMap->table[hash(key)];
for (dictNode* node = list->head; node != NULL; node = node->next) {
if (strcmp(node->key, key) == 0) {
return node;
}
}
return NULL;
}
//淘汰最近最少使用的数据
void evictData(lruCache* cache) {
dictList* list = NULL;
dictNode* node = NULL;
time_t minTime = time(NULL);
//遍历哈希表,找到访问时间最早的数据
for (int i = 0; i capacity; i++) {
list = &cache->hashMap->table[i];
for (node = list->head; node != NULL; node = node->next) {
if (node->time
minTime = node->time;
}
}
}
//从链表中删除节点
for (int i = 0; i capacity; i++) {
list = &cache->hashMap->table[i];
node = list->head;
while (node) {
dictNode* next = node->next;
if (node->time == minTime) {
deleteData(cache, node->key);
return;
}
node = next;
}
}
}
int mn() {
//初始化LRU缓存
lruCache cache;
initCache(&cache, 3);
//向LRU缓存中加入数据
addData(&cache, "key1", "value1");
addData(&cache, "key2", "value2");
addData(&cache, "key3", "value3");
//输出LRU缓存中的数据
printf("get data: %s\n", (char*)getData(&cache, "key1"));
printf("get data: %s\n", (char*)getData(&cache, "key2"));
printf("get data: %s\n", (char*)getData(&cache, "key3"));
//向LRU缓存中加入超出容量的数据,触发淘汰
addData(&cache, "key4", "value4");
//输出LRU缓存中的数据
printf("get data: %s\n", (char*)getData(&cache, "key1"));
printf("get data: %s\n", (char*)getData(&cache, "key2"));
printf("get data: %s\n", (char*)getData(&cache, "key3"));
printf("get data: %s\n", (char*)getData(&cache, "key4"));
return 0;
}

该代码实现了一个简单的LRU缓存,可以通过调整缓存容量和加入的数据来观察LRU算法的淘汰效果。通过这个实现,我们可以更加深入地理解Redis中LRU算法的实现原理。


数据运维技术 » 研究Redis LRU算法的原理与实现(redis的lru原理)